Åbent Hus i petanqueklub |
Bestyrelsen i Bønnerup Strand Petanque Klub glæder sig over, at den nye sæson står for døren. Klubben begynder af spille på søndag den 6. april, og traditionen tro inviteres alle interesserede, familie, venner og bekendte til et gratis og uforpligtende prøvespil, hvor der vil være lejlighed til at prøve spillet under kyndig vejledning sammen med klubbens garvede spillere.
Bønnerup Strand Petanque blev grundlagt for 5 år siden og tæller 80 medlemmer. Klubben råder over 12 baner og en pavillon som klubhus. De faste spilledage er søndage formiddage og tirsdage og torsdage aftener. For tre år siden oprettede man en senior-afdeling, hvor man spiller 1 gang om ugen, men først med start engang i maj når vejret er blevet lidt varmere. Det kommer til den tid til at foregå på mandage om eftermiddagen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002