Grenaa Bladet - 24-03-03
Div. spritkørsler

Traditionen tro fangede Grenaa Politi en pæn håndfuld formodede spritbilister i løbet af forrige weekend.

Blandt andre en 42-årig mand fra Tirstrup-området, der blev snuppet i forbindelse med kørsel på Ebeltoftvej i Tirstrup. Noget tyder på, at der i dette område er en overrepræsentation af denne kategori af bilister, for man snuppede endvidere en 50-årig mandlig bilist fra Ebeltoft. I dette tilfælde på Ballevej. Og vi bliver i Ebeltoft Kommune lidt endnu. En 55-årig mand fra Knebel blev også sigtet for spritkørsel denne weekend. Han blev taget i forbindelse med kørsel på Knebel Bygade.
Grenaa Kommune nøjedes med at bidrage med en enkelt spritknallerist - en 38-årig mand - der blev snuppet på Havnevejen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002