Af redaktør Henrik Kjærgaard Nielsen
Kære Anna Weibull - tak for din reaktion på mit debat-indlæg (GB den 11. marts) vedrørende folkeskole-området i sidste uges udgave af Grenaa Bladet. Jeg ved godt, at det efterhånden er blevet et mantra fra visse dele af kommunen at kræve ro på folkeskole-området. Det fortjener området måske også ovenpå den megen uro og debat, der fulgte i kølvandet på udmeldingen om, at det dalende børnetal sammen med en anstrengt økonomi burde føre til en skole-lukning. Jeg er også udmærket bekendt med, at et enigt Grenaa Byråd har lovet ro på folkeskole-området de næste 4-6 år. Så er det selvfølgelig lidt upassende, at jeg begynder at kæfte op i utide - om man så må sige. Men jeg gør det ikke desto mindre, fordi jeg er af den dybfølte overbevisning, at det man har vedtaget ganske enkelt ikke er godt nok. Det, at holde liv i alle fem folkeskoler, selv om der hverken er penge eller børn nok til fem folkeskoler, er IKKE en fremtidssikret løsning for Grenaa kommunale skolevæsen, og før man er nået frem til en beslutning, der blot minder om en fremtidssikring af området, så mener jeg ganske enkelt ikke, at man på nogen måde kan forlange ro i lejren.
Anna Weibull synes, at jeg skulle lægge mine kræfter i at kigge fremad, i stedet for at kigge bagud. Tænk, jeg synes jo netop, at det er det jeg gør: Kigger fremad! Jeg kigger nemlig fremad til det tidspunkt om nogle ganske få år (det vil sige inden 2008), hvor der mangler op mod 600 børn i det kommunale skolevæsen i Grenaa Kommune i forhold til det nuværende antal. Det svarer til, at man tømmer Vestre Skole for elever!! Venstre siger: Jaaaeh, men lad os nu lige se, om prognoserne nu også holder stik!
Min lille kugleramme siger, at det gør de! Fødselstallet i Grenaa Kommune er alarmerende lavt, og der er de seneste år - 2001 og 2002 - blevet født 100 færre børn om året i forhold til for bare en 4-5 år siden. Tilflytninger og fraflytninger udligner groft sagt hinanden, og så behøver man altså ikke aktivere den helt store lommeregner for at regne ud, at der nok er én folkeskole for meget i Grenaa Kommune om ganske få år.

I øjeblikket er byrådet i gang med at lave tilpasninger på det kommunale service-område, der først bliver ramt af et dalende børnetal, nemlig dagpasningsområdet. Glentevejens Børnehave er blevet lukket og man har sagt farvel til en stor gruppe dagplejere, men det er slet ikke nok. Der skal lukkes minimum én institution mere, og det bliver én af de store. Der er nemlig cirka 100 pladser for meget i øjeblikket i forhold til behovet.
Men den samme form for tilpasning er man altså også nødt til at lave på skole-området, for der kommer ikke horder af århusianere væltende ind over kommunegrænsen for at bosætte sig i vores lille kommune. Ihvertfald ikke de første 10-15 år. Og det er uanset hvor meget vi så end hopper på tungen med vores byudvikling og bosætningskampagner i farver og striber. At skabe mulighed for bosætning via etablering af attraktive grunde med hav-udsigt, å-udsigt og udsigt til golfbanen med mere, er en både fin og rigtig opgave, men uanset hvor stærkt det end måtte gå med at få skabt disse rammer, så kommer der til at gå adskillige år før vi får århusianere og andre godtfolk, der arbejder i Århus-området, til at bosætte sig i Grenaa Kommune. Hvis det nogensinde kommer til at ske. Derom kan man godt have sine tvivl - uanset hvor lækre nogle grunde, vi får mobiliseret. Så med mindre Grenaa Byråd har én eller anden plan gående ud på, at alle fødedygtige kvinder i kommunen skal lade sig tvangs-besvangre ved lov her i 2003, så har vi altså et voldsomt problem, som jeg tror vi gør klogt i at forholde os til allerede nu. Det er i mine øjne dybt uansvarligt, at forlade sig på, at der over de næste år pludselig sker en markant ændring i børnetallet i kommunen, som så vil retfærdiggøre, at man ikke lukkede en folkeskole alligevel.

Så det eneste jeg beder om er, at man forholder sig til virkeligheden, og agerer ud fra det, som den fortæller én. Ønsketænkning kan ikke redde vores skrantende økonomi, og det er ikke fair overfor vores børn, at de skal gå i en ringere folkeskole end højst nødvendigt. Sparekravet på 3 millioner kroner årligt er jo blevet fastholdt, og efter grønthøster-metoden kører man så henover alle fem folkeskoler for at få opfyldt dette krav om økonomiske besparelser. Ved en skolelukning havde man ganske givet kunnet hente dette beløb ét eneste sted - det vil sige uden at ramme de øvrige fire skolers drift. Og undervisningen på den skole, man så lukkede, ville jo heller ikke bliver forringet, for der ville jo ikke være nogen undervisning på stedet!
Eleverne på den lukkede skole forsvinder jo - som Anna Weibull så rigtigt påpeger - ikke ud i den blå luft. De skal selvsagt fordeles ud på de fire tilbageværende skoler efter én eller anden sindrig model, hvor der tages lige dele hensyn til forældrene/børnenes ønsker, samt den kapacitet, der vil være til stede på de fire tilbageværende skoler. Børnetallet fortæller os, at det vil man om føje tid kunne gøre - uden at behøve at stuve børnene synderligt sammen.

Her kommer helhedsplanen jo også på besnærende vis ind i billedet. Den skal og bør bruges på at skabe mere plads og tidssvarende pædagogiske rammer ude på skolerne via renoveringer og ombygninger for mange millioner kroner. Der er faktisk blevet afsat penge til alle fem folkeskoler, og med en uændret skolestruktur kan hver enkelt skole med rette forvente, at de får deres del af kagen. Men der er da ved den sødeste grød ikke megen logik i at bruge penge på fem folkeskoler, når vi med alle vores sansers fulde brug godt kan se, at der om meget kort tid hverken er penge eller børn nok til fem folkeskoler. Skulle vi ikke lade Århus Amtsråd være alene om at excellere i disciplinen: »Umådeholdent og fornuftsstidigt forbrug af borgernes penge«. Her tænker jeg naturligvis på udvidelsen af Grenaa Centralsygehus til 20 millioner kroner for blot en 5-6 år siden...
Så alene af den grund - altså iværksættelsen af helhedsplanen, som politikerne satser på at få igangsat i 2004 - er det i mine øjne et fuldstændig absurd krav, at bede om ro på folkeskole-området.

Andetsteds i Grenaa Bladet i denne uge skriver Venstre's gruppeformand Svend Brandstrup Hansen - som en reaktion på mit indlæg den 11. marts - at jeg laver en forenklet sagsfremstilling, når jeg skoser specielt Venstre for ikke at ville gå til biddet. Og det har han sådan set ret i, for havde man sagt ja til at lukke Mølleskolen på daværende tidspunkt, så havde man også samtidig sagt ja til at indrette Mølleskolen til et specialundervisningscenter. Og det ville Venstre ikke. Jeg er enig med Venstre i, at specialundervisningen ikke bør samles ét sted, men spredes ud på alle skolerne, som det er tilfældet nu. På det grundlag kan man selvsagt ikke sige ja til en skolelukning, omend det jo heller ikke just fjerner det problem, som jeg har påpeget. Venstre tror og håber på - og det gør resten af byrådet i øvrigt også - at man kan hente en del penge ved at gøre folkeskolen mere rummelig, så behovet for støtteforanstaltninger formindskes. Der er rigtig mange penge at hente på den konto, så egentlig en udmærket plan - bortset fra, at vi igen er ovre i afdelingen for ønsketænkning. Hver 4. barn i Grenaa Kommunes skolevæsen var i 2002 involveret i én eller anden form for støtteforanstaltning, hvor man i kortere eller længere perioder er blevet taget ud af normal-undervisningsområdet. Det er ekstremt mange børn, og det koster afsindigt mange penge. Men hvis behovet er reelt nok, så er der jo ikke så meget at gøre ved det. Omvendt må man sige, at vi har fået udviklet et behandlersamfund - for ikke at sige en behandler-industri - hvor skolepsykologer, embedslæger, distriktspsykiatrien og horder af støttepædagoger kommer styrtende i samme øjeblik lille Peter fra 3. klasse kommer til at tabe en håndmad med leverpostej og tre stykker agurk på gulvet. Det vil sige for at hjælpe ham af med de traumer, der måtte være opstået ovenpå tabet af leverpostejs-maden...!
Så noget er der ganske givet at hente på dette område, men det ændrer bare ikke rigtig noget ved det faktum, at antallet af børn i skolealderen i kommunen om ganske få år er så lavt, at det vil være helt hen i vejret at opretholde fem folkeskoler. Det har vi ganske enkelt ikke råd til!

Så der skal altså lukkes en folkeskole om ganske få år, og helhedsplanen kan ret beset ikke sættes i værk før man har besluttet sig for, hvilken skole det skal være - med henvisning til det tåbelige i at renovere og ombygge en skole, der så bliver lukket to år efter ombygningen. Jeg pegede på Mølleskolen, men blev af Anna Weibull belært om, at det på alle måder er en dårlig idé. Besparelsen vil være minimal hævder hun. Tal er et taknemmeligt materiale at arbejde med. Man putter bare en masse forudsætninger ind, som passer i ens kram, og vupti: Så kan man »bevise«, at der på det nærmeste ikke er noget sparet ved at lukke skolen. Det omvendte kan også sagtens være tilfældet. Det vil sige lave nogle beregninger der viser, at man vil kunne spare en hulens masse penge på en given skolelukning. Og på den led fik skoleforvaltningen i kommunen jo nogle gevaldige øretæver via deres Mølleskole-beregninger.
Men tal er som allerede nævnt et meget taknemmeligt materiale at arbejde med. Anna Weibull sendte i forrige uge to udgaver af det samme læserbrev. Først et indlæg, hvori der stod, at der højst ville kunne spares et beløb på mellem 900.000 og 3 millioner kroner ved at lukke Mølleskolen. Dette indlæg trak hun imidlertid tilbage, og sendte en ny og meget let redigeret version, hvor det anslåede besparelsesbeløb ikke længere befandt sig mellem 900.000 kr. og 3 mio. kr. Efter en konsultation med lommeregneren var hun nemlig nået ned på det magiske beløb 800.000 kroner - lige ud!
Så nu er det nok kun et spørgsmål om tid, før der dukker nogle nye beregninger op, der viser, at Grenaa Kommune vil tabe penge på at nedlægge Mølleskolen!? Blandt andet vil transportudgifterne stige til astronomiske højder, idet Mølle-børnene skal fordeles ud på de øvrige skoler i kommunen. Halvdelen af børnene på skolen bor rent faktisk i Grenaa i forvejen (Fuglsang-området), og de kunne jo passende starte med at spænde cykelklemmerne fast om buksebenene, og derpå møffe afsted på deres små jernheste med retning mod Søndre Skole. Ved at køre igennem Skov-kvarteret og forbi Grenaa Stadion ad Stadionallé, kan man faktisk nå ret langt uden at møde en eneste bil. Rimelig trafiksikker skolevej med andre ord. Og vel næppe ligefrem dyrere end at lade busser køre i fast rutefart mellem købmanden på Trekanten og Mølleskolen i Ålsø fem dage om ugen det meste af året.

Men min mission er IKKE at ville lukke Mølleskolen frem for nogle af de andre skoler. Hvis sagkundskaben på området finder ud af at pege på Vestre Skole - som jeg selv har gået på i 10 år med stor fornøjelse og udbytte - eller Søndre Skole, som er mine to døtres folkeskole, så er jeg helt iskold. Der kommer ingen hysterisk retorik fra min side. Tag nu Søndre Skole - dette arkitektoniske misfoster fra 70'erne, som Astma- og Allergiforbundet burde få Hæren og Flyvevåbnet til at jævne med jorden. Det er en glimrende skole med nogle dygtige lærere, men med verdens dårligste indeklima, fordi den åbenlyst er bygget efter model af Hitlers førerbunker. Så kan man skabe et velfungerende og sammenhængende skolevæsen i Grenaa ved at lukke Søndre Skole, så for min skyld ingen alarm. Det er bare vigtigt, at det bliver de saglige argumenter, der kommer til at afgøre det. Og i den forbindelse tror jeg, at et konsulent-firma udefra ville være det helt rigtige. En lidt dyr løsning til ganske vist, men vigtigt, at der er tale om en uafhængig instans, der ikke efterfølgende kan beskyldes for at hyppe sine egne kartofler i forbindelse med en skolelukning.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002