| Hyggelig fastelavnsfest hos Sapa |

Virksomheden Sapa i Grenaa - der gør i
aluminiumsprofiler og er beliggende ved Kattegatvej/Rolshøjvej - havde søndag den 2.
marts inviteret sine ansatte og deres poder til en hyggelig fastelavns-fest med
tøndeslagning i virksomhedens lokaler.
Underholdning til børnene var der også sørget for, idet en klovn sørgede for morskab
og trylleri.
Henved 120 små og store mennesker havde taget imod denne invitation, og alle havde en god
eftermiddag, hvor der blev slået katten af tønden med stor ildhu. Og ingen
fastelavnsfest uden et lille traktement. Til de voksne var der kaffe og kage, mens
børnene hyggede sig med fastelavnsboller og sodavand.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002