Grenaa Bladet - 11-03-03
Ufed overskrift

Grenaa Bladet skal beklage, at frivilligheds-portrættet i sidste uge med Inger Nygaard var behæftet med overskriften »Det er stadig fedt at være frivillig«.

Havde Inger Nygaard vidst, at dette ville blive overskriften, havde hun vægret sig ved at deltage. Hun hader nemlig, at man bruger ordet »fedt« om noget der er godt, og tager på det kraftigste afstand fra dette nudanske udtryk for, at noget er rigtig, rigtig godt. Kunne miséren laves om, ville redaktionen i stedet have valgt overskriften: »Det er stadig knippel at være frivillig«

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002