Historien om manglende politisk mod og fem dårlige folkeskoler! |
Af redaktør Henrik Kjærgaard Nielsen
Dette er historien om manglende politisk mod til at gøre det rigtige for kommunen som
helhed. Emnet er naturligvis kommunens folkeskoler. Et stort flertal i Grenaa Byråd
besluttede - ovenpå en stor og voldsom skolestruktur-debat hele 2. halvår af 2002 - at
Grenaa Kommune skulle have en uændret skolestruktur med fem fastlandsskoler på trods af
et kraftigt dalende børnetal og en meget stram økonomi, der i sig selv gør det uhyre
tvivlsomt, om der overhovedet er penge nok i systemet til at iværksætte den store
helhedsplan for kommunens folkeskoler.
En helhedsplan som skulle give alle folkeskolerne et bygningsmæssigt løft i retning af
at leve op til de krav for de pædagogiske rammer, som en efterhånden 10 år gammel
folkeskolelov har udstukket. Beslutningen om at beholde alle fem folkeskoler med 0.-9.
klasse på alle fem skoler er og bliver en katastrofe. Vi får fem dårlige folkeskoler i
stedet for fire gode!!
Der er tale om et eklatant tilfælde af elendigt politisk håndværk, hvor der er blevet
lyttet for meget til diverse protester, og handlet for lidt til gavn for kommunens borgere
som helhed. Det er ganske enkelt ikke godt nok kære byråd!
Og byrådet har tilmed lovet, at der ikke bliver ændret på skolestrukturen de næste 4-6
år. Allerede nu, mens disse linier læses, kradser krisen ude på skolerne, for
sparekravet på 3 millioner kroner på årsbasis fastholdes. En ny elev-relateret
ressourcetildelingsmodel, hvor skolerne får et beløb pr. elev i stedet for pr. klasse,
skal redde dette sparekrav igennem. Det animerer skolerne til at lave større klasser, men
klasselokalerne vokser ikke med, for der er reelt ikke penge til at gennemføre en
helhedsplan, der omfatter alle fem folkeskoler. Situationen på eksempelvis Toubroskolen
er den, at man fylder 28 elever ind i et klasseværelse, som den nye folkeskolelov ikke
engang ville putte 20 elever ind i! Og så siger man samtidig farvel til to lærere for at
nå op på skolens årlige sparekrav på 700.000 kroner. Der sker med andre ord det stik
modsatte af hvad den »nye« folkeskolelov foreskriver, og som et enigt byråd i sin tid
vedtog, at man skulle følge ved at sætte penge af til helhedsplanen.
Med beslutningen om af beholde alle fem folkeskoler er alle disse gode intentioner skudt i
sænk. De bliver ikke til noget, for pengene er der ikke. Med fire folkeskoler havde der
både været penge og elever nok til at lave nogle gode folkeskoler med nogle gode
pædagogiske rammer, og et ordentligt og sammenhængende undervisnings-niveau. Det giver
ingen mening at sprede de sparsomme ressourcer over fem folkeskoler, og da slet ikke, når
børnetallet med klar og tydelig dunder-tale fortæller os, at der kun er børn til fire
folkeskoler, og at denne sandhed bliver endnu mere bastant over de kommende år.
Byrådet burde have taget fat om nældens rod fra starten af. Opnået konsensus omkring
det at lukke en folkeskole, og så ta' balladen bagefter uden at lade sig blæse omkuld.
Man kan mene hvad man vil om Århus Amtsråd omkring sygehussagen, og jeg hører bestemt
ikke til den del af befolkningen, der synes de har handlet klogt, men de har gjort det,
som de er sat i verden for: Taget en (upopulær) beslutning, som de mener er til gavn for
amtet som helhed - den økonomiske situation taget i betragtning.
Fortalerne for den nye sygehusstruktur vidste godt, at de ville få tæsk, men de tog
beslutningen alligevel, og de forsvarede den hele vejen til målet. Og de gjorde det
ansigt til ansigt med befolkningen. De gemte sig ikke væk på trods af en nærmest hadsk
stemning mod dem. Det er der faktisk politisk format over, og politisk format er noget
Grenaa Byråd har manglet i frapperende grad i sagen om skolestruktur-debatten. Der har
manglet mod og mandshjerte til at gøre det rigtige for kommunen som helhed. Og Venstre
må tage broderparten af skylden for, at man ikke har gjort det rigtige. Det var herfra de
mest arge modstandere af en skolelukning poppede op, og de øvrige partier ville af helt
naturlige årsager ikke tage skraldet alene. Med andre ord: Havde et enigt byråd stået
sammen omkring det at lukke en skole, så var det også sket!!
Nu er vi i stedet havnet i et skolemæssigt misk-mask uden en fremtidssikret løsning, og
hvor man blot skubber problemet foran sig, samtidig med at skolerne bliver ringere og
ringere. Det er næppe på den måde man skaber en positiv udvikling i Grenaa Kommune -
altså forringer de skolemæssige færdigheder hos vores børn - men måske trives
ansvarsforflygtigelsen så eminent i det nuværende byråd, at man her satser på at give
sorteper videre til det næste...
I det hele taget er der hos enkelte af de nuværende byrødder en kedelig tendens til, at
man svajer som et siv for vinden. Sonderer: Hvor er folkestemningen henne? Ahrr dér -
svaje, svaje...
Man får somme tider det indtryk, at holdningen til en given sag hos den kategori af
politikere nøje afstemmes efter det folkelige pres, der måtte opstå. Og det behøver
ikke at være at være et stort pres. Hvis 4 forkølede bundgarnsfiskere kom og brokkede
sig over planerne om at opføre et maritimt museum til 150 mio. kroner tæt ved Grenaa
Havn, så ville de pågældende politikere kæmpe som henholdsvis løver og løvinder for
at forhindre et sådant projekt i at komme op og stå!
Nu bevæger jeg mig så selv ud på øretævernes holdeplads ved at pege på den skole,
som burde lukkes. Altså som et slags eksempel til politisk efterfølgelse...!
Egentlig er jeg principielt ligeglad med, hvad man var nået frem til i så henseende -
bare man havde lukket én af dem! Men når det nu skal være, så vil jeg pege på
Mølleskolen, hvilket også var det udspil fra skoleforvaltningen, der satte hele debatten
i gang. Det virker lidt luksuriøst, at kommunens tyndt befolkede landdistrikt mod syd er
begunstiget med hele to folkeskoler. Og når jeg peger på Mølleskolen, så kan det
forsvares ene og alene med den omstændighed, at skolen aldrig var blevet bygget, hvis
kommunesammenlægningerne i 1970 var sket blot et par år tidligere. Så enkelt er det.
Så kære politikere: Lad dette indlæg være til opbyggelig inspiration, glæde og
fornøjelse ved fremtidige beslutninger i Grenaa Byråd. Populære som upopulære...
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002