| Fastelavnsfest på Toubroskolen |





Størstedelen af Toubroskolens cirka 250 elever var
mandag i sidste uge travlt beskæftiget med at slå katten af tønde - plus en hel del
andre beslægtede aktiviteter.
Skolen i Lyngby ved Trustrup havde nemlig afsat tre timer af undervisningstiden til at
lave en stor fastelavnsfest, hvor der - som det sig hør og bør - blev slået katten af
tønden i en lang række fantasifulde udklædninger, hvilket gerne skulle fremgå af
herstående billeder taget af Grenaa Bladets fotograf Lene Madsen.
Fra klokken 10.00 om formiddagen til kl. 13.00 om eftermiddagen kunne man således støde
på en lang række feststemte Toubroskole-børn i diverse sjove udklædninger. Det være
sig alt lige fra diverse superhelte såsom Superman og Batman til de obligatoriske
prinsesser, féer og trolde med videre. Og naturligvis endte det hele med kåringer af
dette års Kattekonge og Kattedronning.
Et festligt afbræk i den daglige undervisning med andre ord for både elever og lærere
på Toubroskolen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002