Glentevejens Børnehave i Grenaa, der har eksisteret siden 1965, bliver nedlagt som kommunal institution. Det besluttede et næsten enigt byråd på sidste uges byrådsmøde. Men kommunen har modtaget en ansøgning fra forældrebestyrelsen, som går på, at man i stedet vil omdanne den til en privat børnehave, og byrådet var ikke uvenligt stemt overfor den forespørgsel, som vil blive søgt besvaret hurtigst muligt.

Sagen er en udløber af det kraftigt dalende børnetal i Grenaa Kommune. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 i efteråret 2002 vedtog Grenaa Byråd, at man skulle nedlægge en børnehave her i løbet af 2003. Forvaltningen har peget på Glentevejens Børnehave, fordi der er tale om en lille institution med 16 børn i halvdagspladser. Disse børn vil naturligt kunne overgå til de andre institutioner i løbet af sommeren 2003, idet man beslutter af nedlægge den pr. den 1. august 2003. Men en nedlæggelse af 16 pladser rækker imidlertid kun som en skrædder i helvede i det spil, idet behovet for daginstitutionspladser ligger p. t. på kun 533 pladser, hvor kapaciteten i kommunen rent faktisk er på 600-650 pladser. Der skal således som minimum lukkes yderligere én børnehave, og det bliver én af de store, for der er ikke flere små tilbage. Og der er faktisk - som tallene ser ud lige nu - behov for at lukke to store børnehaver, idet Glentevejens Børnehave fortsætter som børnehave i privat regi. Debatten i byrådet afslørede da også, at der om føje tid skal tages stilling til yderligere én børnehave-nedlæggelse for at få tilpasset antallet af daginstitutionspladser med det reelle behov. Og prognoserne ser ikke for lovende ud, så politikerne er pisket til at gøre noget ved problemet.

Blødende hjerte
Venstre's Pia Bjerregaard sagde indledningsvis, at det var med blødende hjerte, at hun nu var med til at lukke en velfungerende børnehave, men det faldende børnetal var svært at argumentere sig ud af. Hun kunne dog fuldt ud tilslutte sig, at der nu laves seriøse sonderinger i retning af at lade den genopstå som privat børnehave.
Bent Andersen var det eneste byrådsmedlem, der krævede, at hele sagen blev sendt tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget. Han kunne således ikke medvirke til at nedlægge Glentevejens Børnehave som kommunal institution.
- Man har før hørt socialdemokrater lovprise små enheder til skyerne, men nu er man altså med til at nedlægge en lille børnehave med 16 halvdagspladser. Hvordan hænger det sammen? Jeg har været ude og besøge børnehaven, og kan konstatere, at den er velfungerende. Ikke mindst i forhold til integrationsarbejdet i kommunen. Børnehaven har mange tilpassede 2. generationsindvandrere, der taler fint dansk allesammen, så det virker uigennemtænkt at nedlægge den. Jeg kan ikke medvirke, sagde Bent Andersen.

Et valg mellem pest og kolera
Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Valdemar Haumand, skitserede problematikken med det faldende børnetal, som allerede er blevet beskrevet her i artiklen, og at lukning af børnehaver var et nødvendigt onde. Og at det uvægerligt ville blive et valg mellem pest og kolera, uanset hvad man besluttede.
- For vi har ikke andet end gode og velfungerende børnehaver i kommunen. Men de penge vi dermed sparer på daginstitutionsområdet får vi så rigeligt brug for på skoleområdet, hvor økonomien er rigtig stram, fordi vi har valgt at køre videre med alle fem fastlandsskoler stort set uændret, sagde Valdemar Haumand.
Socialdemokraten Leif Lahn Jensen indrømmede, at han var én af dem, der godt kunne lide små enheder, men at han i denne her sag havde været inde og kigge på helheden i problematikken.
- Det er nemmere at fordele 16 børn på de andre børnehaver, end 44. Presset bliver ikke så stort, og det er vigtigt, for området er presset nok i forvejen ovenpå flere år med besparelser.
Desuden har de store børnehaver det lettere med at finde tid til møder og lignende, fordi en stor personalegruppe giver større mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af tiden, sagde Leif Lahn Jensen.

Billige points
Hans partifæller, Erik Hoberg og Henning Christensen, efterlyste budgetansvarlighed hos Bent Andersen, som de begge mente havde forvildet sig hen i afdelingen for scoring af billige politiske point med sit krav om, at sagen blev trukket tilbage.
- Det er for nemt, Bent Andersen. For hvad gør vi så? Der havde da været lidt mere format over dig, hvis du så samtidig havde peget på den børnehave, der bør lukke i stedet for Glentevejens. Men det gør du jo ikke! sagde Erik Hoberg.
Der var da heller ikke flertal for Bent Andersens forslag, som faldt med stemmerne 16 mod 1.
I stedet besluttede flertallet, at Glentevejens Børnehave skal nedlægges som kommunal institution pr. den 1. august 2003, og at Børne- og Ungdomsudvalget hurtigst muligt skal tage stilling til, hvilke muligheder der er for via en puljeordning at støtte Glentevejens Børnehave, hvis den fortsætter i privat regi.

Skal støtte en privat børnehave
SF's Tom Mortensen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at kommunen har pligt til at støtte en sådan børnehave.
- Hvis forældrene vil lave en privat børnehave, så skal vi støtte den, sagde han.
Venstre var heller ikke fjendtligt stemt overfor idéen.
- Vi synes at forskellige valgmuligheder på pasningsområdet er en god ting, sagde Knud Kildal.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002