Hvad laver de på Djurslands Museum? |
Djurslands Museumsforening afholder ordinær generalforsamling mandag den 3. marts i muséets mødelokale. Selve generalforsamlingen plejer hurtigt at være overstået, og de fleste deltagere ser frem til museumsinspektørernes efterfølgende beretninger om arbejdsopgaverne i det forløbne år.
Først vil museumschef Brita Mosdal fortælle om de
opgaver og aktiviteter, som kan henføres til tiden fra middelalderen og frem til i dag.
Herefter vil museumsinspektør Niels Axel Boas fortælle om årets udgravninger fra
oldtiden. Han er jo én af landets førende bronzealder-eksperter og har gennem årene
gjort mange spændende fund på Djursland. Dette har også været tilfældet i det
forløbne år. Alle interesserede er velkomne til at deltage.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002