Grenaa Bladet - 25-02-03
Stortyrveri fra isenkram-butik

En isenkram-butik i Kolind blev udsat for indbrud natten mellem mandag og tirsdag i sidste uge.

Man tiltvang sig adgang til butikken klokken 00.56 ved at knuse en del af indgangsdøren. Inde i forretningen fjernede man varer fra udstilling og hylder for et ganske anseeligt beløb. Der blev stjålet ting og sager fra firmaer som Rosendal, Stelton og Braun - blandt andre. Dyre artikler vel og mærke. Der blev set tre unge mænd forlade stedet i en blå personbil, og hvis der er nogen, der ligger inde med en viden om hvem det kunne være, så må de meget gerne dele den med politiet i Grenaa, der træffes hele døgnet rundt på 86 32 10 11.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002