Han hedder Jens Ligård! |
I forbindelse med sidste uges omtale af det nye frokost-initiativ i Grenaa Bowlingcenter under navnet »Sandwich Køkkenet« kom Grenaa Bladet for skade at kalde kokken for både Jens Ligaard og Jens Siggaard. Ingen af delene er helt korrekte, eftersom han retteligt hedder Jens Ligård.
Det er dog ganske rigtigt, at »Sandwich Køkkenet« kan
levere spændende frokost-tilbud til centrets bowlingspillere, men derudover også til
ansatte på kontorer, i forretninger og andre virksomheder, der har brug for hurtig
levering til frokost-pausen eller til møder og receptioner. Der tilbydes sandwich eller
salat bragt lige til døren. Man skal blot ringe eller faxe sin bestilling ind til Grenaa
Bowlingcenter dagen før. Man kan naturligvis også hente ordren selv. Der anvendes friske
grøntsager og det friskbagte brød kommer fra genboen Grenaa Bageri. Jens Ligård er i
forvejen kok i Grenaa Bowlingcenter, og hver sommer bestyrer han desuden Meilgaard
Slotskro.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002