Grenaaenser vandt 20.000 kr. hos Jaco/SuperBest i Grenaa |
Ester Rasmussen fra Grenaa blev for nylig den glade vinder af
20.000 kroner i en fødselsdagskonkurrence hos Jaco/SuperBest i Grenaa.
Danmarks største sammenslutning af frivillige købmænd, SuperBest, fyldte i januar 6
år, og man kan vist roligt sige, at købmændene har valgt at fejre den begivenhed med
manér.
I fødselsdags-ugerne uddeles nemlig hele 3,5 mio. Gratis
skrabelodder til de mange SuperBest-kunder rundt omkring i landet, og det var et sådant
skrabelod, der udløste en gevinst på 20.000 kroner til Ester Rasmussen hos
Jaco/SuperBest i Grenaa.
Der opereres med en samlet præmiesum på 1,5 mio. kroner, så Ester Rasmussen er langt
fra den eneste SuperBest-kunde, der går hjem med et ekstra bredt smil om munden efter at
have være ude og handle i en SuperBest-butik. Læg dertil de mange gode
fødselsdagstilbud, som butikkerne opererer med her i fødselsdags-ugerne.
Man får ganske enkelt udleveret et skrabelod hver gang man passerer kasselinien hos
Jaco/SuperBest - dog max. 1 lod pr. kunde pr. dag. Hovedpræmien i konkurrencen er intet
mindre end en Peugeot 307 XR 1,6 3-dørs med grå metallak og aircondition til en værdi
af 216.150 kroner. Men derudover altså også dagligt fine pengepræmier, hvoraf Ester
Rasmussens selvsagt var én af de større. Mange kunder har dog også kunnet glæde sig
over »Her og Nu-gevinster« på 25, 50 eller 100 kroner.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002