Karatestævne i Grenaa Idrætscenter |
Lørdag den 22. februar afviklede Grenaa Karateskole
sit årligt tilbagevendende karatestævne i Grenaa Idrætscenter.
Der var inviteret 15 klubber fra Djursland, Midt- og
Nordjylland, og der blev kæmpet i to kategorier - begyndere og øvede- Begynderne
kæmpede i hold af fem, mens de øvede kæmpede individuelt i de forskellige vægtklasser.
Der blev kæmpet efter letkontakt-regler, som er den »letteste« form for kamp, hvor der
må angribes med let eller ingen kontakt. Dog er det tilladt at angribe maven en anelse
hårdere.
Karatestævnet har gennem de sidste mange år haft mellem 75-100 deltagere, og det var
også et antal, som lørdagens stævne kunne leve op til. Der blev kæmpet fra kl. 10.00
om formiddagen til kl. 16.00 om eftermiddagen, og publikum havde undervejs lejlighed til
at se mange dygtige karatekæmpere i aktion. (arkivfoto)
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002