Grenaa Bladet - 11-02-03
Masser af film i vinterferien i Grenaa Kino!

Skolernes vinterferie er over os, og det er traditionelt en gylden uge for landets biografer, men det fordrer naturligvis, at der er en masse gode film på plakaten. Det vil Grenaa Kino utvivlsomt hævde, at den har.
Således kører rock'n roll-musicalen »Askepop - The Movie« for fulde omdrejninger ovenpå fredagens Danmarkspremiere. Et ungt publikum og deres forældre/bedsteforældre vil sikkert også have fornøjelse af at se den nye svenske tegnefilm »Karlsson På Taget« og/eller Henrik Ruben Genz' spillefilmsdebut »En Som Hodder«, der har fået flotte anmeldelser. Kæmpe-succes'en »Ringenes Herre - De To Tårne« er der også fortsat mulighed for at se, og så byder programmet på noget så sjældent som en dansk gyser-film, »Midsommer«, der har en række unge, nye ansigter på rollelisten. Endelige er der mulighed for at opleve James Bonds seneste eventyr i »Die Another Day«.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002