Vagtskifte hos Falck i Grenaa |
I anledning af at stationsleder Ivan Jensen pr.
den 1. februar 2003 er tiltrådt som ny stationsleder hos Falck A/S - Station Grenaa -
blev der afholdt goddag- og farvelreception på redningsstationen i Markedsgade fredag den
7. februar. Ivan Jensen afløser stationsleder Kim Hansen, der har fået nye
udfordringer i Falck A/S som stationsleder i Silkeborg, Hammel og Galten. Kim Hansen
afløste for et par år siden Jørn Justesen, der i sin tid afløste Erik Larsen på
posten som stationsleder for Falck i Grenaa. Ivan Jensen har for sin del været omkring
stationerne i såvel Ebeltoft som Rønde, før posten som stationsleder i Grenaa blev
hans.
I forbindelse med receptionen i fredags havde gæsterne mulighed for at se stationen og
det kørende materiel. Herunder blandt andet stationens ambulancer, redningsvogn,
autohjælpskøretøjer og redningsbåd.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002