| Lene Eis udstiller i Djurslands Bank |
Maleren og skulptøren Lene Eis fra Skåde ved
Århus er februar måneds kunstudstiller i Djurslands Banks hovedafdeling på Torvet i
Grenaa.
Hun er uddannet fra Århus Kunstakademi 1996-2001 og har blandt andet udstillet i
Kunstnernes Hus i Århus, på Amtsgymnasiet i Odder, Thisted Kunstudstilling, Værket i
Randers, Lading Påskeudstilling, Galleri Birkehøj, Odder Museum, Musikhuset i Århus og
Kultur Spinderiet i Silkeborg. Af censurerede udstillinger har hun deltaget på DR's
Galleri 12, Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling (Den Frie) og
Kunstnernes Påskeudstilling.
Hun arbejder med oliemalerier og skulpturer. Malerierne er koloristiske, mens hendes
skulpturer er formet i ler.
Udstillingen kan beses i Djurslands Bank på Torvet i Grenaa måneden ud.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002