Kørebanen var ikke bred nok! |
En 48-årig mandlig bilist havde for lidt
kørebane at styre sin bil på i forbindelse med kørsel på Grenaavej ved Thorsø ved
18-tiden lørdag den 1. februar. Pludselig slap kørebanen op, og i stedet for at følge
vejen kørte han ned ad en skrænt og cirka 15 meter hen ad en mark, hvorefter han
tørnede mod en elmast.
Politiet var ikke helt sikre på, at manøvren var sket i ædru tilstand, hvorfor man
»lånte« en sjat af hans blod til nærmere analyse for promiller.
Samme kranke skæbne overgik to andre mandlige bilister først på ugen i sidste uge. Dog
uden på nogen måde at have været kørt galt først. Der var tale om en 43-årig mand
fra Nørre Djurs, der blev snuppet mandag aften i sidste uge forbindelse med kørsel på
Meilgårdsvej ved Glesborg. Han er i øvrigt frakendt kørekortet i forvejen, hvilket ikke
just forbedrer hans sag. Nummer to var en ikke-lokal mandsperson, der blev taget for
promillekørsel i personbil i forbindelse med kørsel på Århusvej i Grenaa natten til
tirsdag.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002