Grenaa Bladet - 29-01-03
Carlo Christensen er blevet medlem af Århus Amtsråd

Venstre's kommunalbestyrelsesmedlem, Carlo F. Christensen, kan nu også skrive amtsrådsmedlem på visitkortet.
 Dog kun frem til og med den 31. juli, idet der er blevet brug for ham som Venstre's 1. suppleant, fordi amtsrådsmedlemmet Anders Bach Andersen har søgt om orlov frem til denne dato for at passe fødegården, som hans storebror drev indtil sin pludselige død her i starten af januar. Dermed er der for en kort bemærkning hele tre politikere fra Djursland i amtsrådet. Foruden Carlo F. Christensen er det som bekendt Venstre's Lotte Hornemann og socialdemokraten Bent Mikkelsen, der begge er fra Grenaa.
Carlo F. Christensen er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nørre Djurs Kommune. Hvilken post han bliver tildelt i amtsrådet bliver først klarlagt senere på måneden i forbindelse med et gruppemøde i Venstre's amtsrådsgruppe.

Venstre-manden Carlo F. Christensen er for en kort bemærkning blevet medlem af Århus Amtsråd i sin egenskab af 1. suppleant.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002