BG Bank inviterer landmænd til Agro-mek i Herning |
Messecenter Herning danner i denne uge rammen om Nordeuropa's største indendørs landbrugsmesse, Agromek, og BG Bank i Grenaa har inviteret sine mange landbrugskunder med på en bustur til Agromek i Herning. Det sker tirsdag den 20. januar i indeværende uge. 25 af bankens landbrugskunder har taget imod tilbuddet.
- Vi har mange landmænd i vores kunde-kreds, og vi synes det kunne være sjovt at gøre noget ekstra for denne gruppe ved at invitere dem til Agromek i Herning, siger souschef i BG Bank i Grenaa, Mogens Adamsen. Det er samtidig første gang BG Bank i Grenaa laver en sådan Agromek-tur.
BG Bank har i øvrigt sammen med Realkredit Danmark selv en stand på messen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002