| Røveri mod kiosken på Søndenå Butikstorv |
Lørdag aften den 4. januar klokken 19.13 blev der begået røveri mod Complet-kiosken på Søndenå Butikstorv i Grenaa. En mand dukkede op i kiosken på det tidspunkt, og truede sig efterfølgende til at beløb i kontanter.
Det gjorde han med en pistol i hånden, og det var kioskens indehaver, der blev truet til at udlevere kontantbeholdningen i kassen. Efter at have taget imod pengene, og en 25-30 pakker cigaretter af mærket Prince (mest 10 stks. pakker), beordrede han indehaveren ned på gulvet, hvorpå han forlod stedet. Politiet vil selvsagt meget gerne i kontakt med eventuelle vidner, der måtte have set røveren idet han ankom til kiosken, og idet han forlod den igen. Herunder i hvilken retning han forsvandt fra stedet. Ligger man inde med en viden eller formodning om, hvem den pågældende kunne være, må man selvsagt også meget gerne henvende sig til Grenaa Politi på 86 32 10 11.
Signalementet lyder således: En cirka 30-årig mand. Kraftig af bygning og iført en grønlig frakke eller jakke. Han havde et sort tørklæde bundet omkring underansigtet. Han medbragte desuden et sort nylonnet eller en sort sportstaske.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002