Flere sommerhuse er blevet ribbet for store værdier |
Det er højsæson for indbrud i fritidshuse, og i enkelte af dem tager tyvene virkelig »for sig at retterne«. Det vil sige stjæler for ganske betydelige værdier. Sådan er det blandt andet gået et sommerhus på Lærkelundsvej i Øer ved Ebeltoft.
Her har tyvene slæbt afsted med et Philips-stereoanlæg, en PH-lampe, CD'ere, en stueantenne, øl og spiritus med videre. Dette indbrud er sket på ét eller andet tidspunkt i perioden fra den 25. december til den 4. januar
Der har også været ihærdige tyveknægte på spil i et sommerhus på T. H. Andersensvej ved Fjellerup Strand. Her har man stjålet et farve-TV, en CD-afspiller, en Kenwood-radio og en Kenwood-køkkenmaskine, et komfur med fire keramiske kogeplader, en Whirlpool- mikrobølgevon, 20 flasker rødvin samt Harboe-øl og Harboe-sodavand hentet i Tyskland.
Dette indbrud er sket på ét eller andet tidspunkt i perioden fra den 22. december til den 5. januar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002