Mølle-tilhængerne var i overtal ved høringen i Kulturhuset Pavillonen! |
Mellem 150 og 200 grenaaensere gav pokker i
håndbold-landsholdets EM-kamp mod Østrig onsdag aften i sidste uge. I stedet troppede de
op i Centersalen i Kulturhuset Pavillonen, hvor Grenaa Kommune afviklede et borgermøde om
Baunhøj Mølle's fremtidige skæbne. Og det er næppe skudt helt ved siden af at påstå,
at mellem 85 og 90% af de fremmødte var tilhængere af en genopførelse af Baunhøj
Mølle.
Det mindretal, der argumenterede for den modsatte holdning, kunne derfor i starten godt
føle sig en anelse som de israelske bosættere på Vestbredden..! Kraftige tilråb og
mishagsytringer fløj således indledningsvis ned mod de formastelige, men en myndig
ordstyrer i skikkelse af teknisk direktør i Grenaa Kommune, Ulla Engel, fik sørget for
god ro og orden, så alle efterfølgende kunne komme til orde uden at frygte for liv og
helbred. Men at der er store følelser involveret omkring dette emne, fik man ikke desto
mindre masser af eksempler på undervejs. For tilhængerne er Baunhøj Mølle nemlig en
så vigtig del af deres identitet som Grenaa-borgere, at tanken om, at den ikke bliver
genopført, forekommer dem at være aldeles absurd på grænsen til det vanvittige.
»Bedrageri« var blot ét af de stærke ord, der blev benyttet fra talerstolen i den
forbindelse. Omvendt forsøgte modstanderne af en genopførelse at fokusere på, at de
penge, som man kan hente fra forsikringen, hvis man beslutter sig for ikke at genopføre
Møllen - angiveligt omkring 6,5 millioner kroner - burde bruges på noget langt mere
fremadrettet og visionært end en mølle, som ikke længere har anden funktion, end at
være et vartegn for Grenaa. Og vel og mærke et vartegn, der skuer bagud i stedet for
fremad.
Borgmesteren bød velkommen
Borgmester Gert Schou, der til sidst i borgermødet sprang ud som mølle-tilhænger
ifølge »Stiften«, bød velkommen til dette borgermøde, som han havde fået byrådets
opbakning til at indkalde til med følgende begrundelse:
- Den her sag handler ikke om partipolitik. Det er noget andet og større. Mølle-debatten
er imidlertid druknet i sygehus-debatten, og derfor synes jeg, det er på sin plads med et
borgermøde nu, så vi kan få alle synspunkter frem inden vi træffer en afgørelse i
byrådet, sagde Gert Schou, hvorefter han åbnede op for fire planlagte indlæg.
Egnsarkivar Børge Kjær skulle fortælle om Møllens historie, Preben Brandstrup Hansen
for forvaltningen på Grenaa Rådhus skulle præsentere de indkomne forslag og redegøre
for de forskellige muligheder der var omkring en genopførelse eller ej. Endelig skulle
der være to partsindlæg. Ét fra formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen, der
meget gerne ser Møllen genopført, og ét fra formanden for Grenaa Bevaringsforening og
Grenaa Haandværkerforening, Tommy Glindvad, der synes, at pengene skal bruges til noget
andet.
Møllens historie
Børge Kjær lagde med andre ord ud, og det gjorde han med en stilfærdig redegørelse af
Møllens historie. Blandt andet at den var fra cirka 1882/83, idet den forrige Baunhøj
Mølle brændte i 1881. At den aldrig havde været en særlig god forretning, hvilket en
del tvangsauktioner vidner om. At den i 20'erne var i meget dårlig stand, blev købt af
kommunen, som ikke havde andre planer med den, end at vælte den, så man kunne komme
videre med den grus- og stenudgravning, som man var begyndt med på Baunhøj. Borgerne i
byen var imidletid ikke tilhængere af den plan, og protester og indsigelser førte da
også til, at man besluttede at bevare Møllen sidst i 20'erne. Den blev istandsat i 1931
og igen i 1950 og 1970, indtil man i 1992 nåede frem til det Børge Kjær benævnte som
en ret så hårdhændet istandsættelse i 1992. Efterfølgende var alt indmad pillet ud af
Møllen, og der var herefter ikke noget mølleri længere. Det var herefter således ikke
muligt at vise, hvordan Møllen havde fungeret, og Planstyrelsen var faktisk dengang
fremme med nogle ret så harske udtalelser i den forbindelse. Man konstaterede, at
»Møllens kulturhistoriske livstråde var blevet klippet over«.
Børge Kjær udvidede derpå sit kommisorium til også at sige, hvad hans holdning til
sagen er - og det var ikke populært. Men inden der væltede buuh-råb og andre
mishagsytringer ned over egnsarkivarens hoved, så nåede han at sige følgende:
- I vores eget liv findes der også store tab. Vi står fra tid til anden i en situation,
hvor vi mister det umistelige. Historien består også af tab, og det er helt naturligt.
Noget skal ældes og træde ud til fordel for noget andet, ellers er der jo ingen
historie. Så står tiden jo stille. Sådan et tab, som at miste Møllen, er noget vi skal
lære at leve med, for den kan ikke erstattes af noget som helst eksisterende. Vi kan
sørge og vi kan ærgre os, men vi er nødt til at give slip og leve videre uden. Ellers
har vi ingen historie, sagde egnsarkivaren, som derpå var ved at blive blæst omkuld af
salen.
En vindmølle på toppen af Baunhøj?
Preben Brandstrup Hansen orienterede derpå om mulighederne, og de indkomne forslag.
Vælger man at genopføre Møllen, bliver der ikke tale om en helt »ny« mølle, fordi en
anden mølle fra et andet sted i landet vil være udgangspunkt for genopbygningen. Vælger
man noget andet ligger der forslag om at bygge et kunstmuseum på stedet, opsætte en
regulær vindmølle, et vartegn eller en skulptur, »Stubben«, som Grenaa Bladet har vist
tegninger af, og et stjerneobservatorium sågar.
Bente Gitz-Johansen var ikke stemt for nogle af disse forslag. Hun vil ha' Møllen
tilbage!
- Vi kan få en gratis mølle med bedre udstillingsfaciliteter end vi havde i den gamle.
Vi får momsen retur - mellem 1,6 og 2 mio. kr. - som bør puttes i en fond, der skal
drive Møllen, og vil kunne gøre det uden udgift for kommunen i adskillige år fremover.
Møllen skabte en særegen atmosfære over byen, og den er vi mange der savner. Der er
også en turisteffekt i at have en mølle på Baunhøj. Rigtig mange turister har taget
turen derop, selv om de ikke alle har været inde i den. Og som udstillingssted kan man
vel næppe forestille sig, at der er et smukkere sted i Danmark end i en mølle på toppen
af Baunhøj. Endelig er der en signalværdi overfor omverdenen i at genopføre den. Den
nedbrændte mølle er blevet brugt som symbol på, at det går dårligt i Grenaa.
Genopfører vi den viser vi, at vi ikke lader os slå ud af modgang, sagde Bente
Gitz-Johansen, hvilket udløste et stormende bifald.
Nyt vartegn, tak!
Tommy Glindvad fokuserede i sit indlæg på, at den mølle vi får ikke engang er en kopi.
- Der ligger møller i posen rundt omkring i Danmark, og vi får én af dem. Det er jo
ikke Baunhøj Mølle. Det er ikke engang en kopi. Og vi har ingen lokale møllebyggere,
så der er end ikke lokale arbejdspladser i at genopføre den. Selv om vi ikke får hele
forsikringssummen, så synes jeg alligevel vi skal prøve noget andet. Noget der rækker
længere end blot at opføre en anden mølle. Gerne et nyt vartegn for min skyld, sagde
Tommy Glindvad, og fortsatte:
- TV2 har været meget efter os, og kører en kampagne på, at det går skidt i Grenaa.
Det er noget vrøvl! Vel har vi mistet mange arbejdspladser, men det er lidt som med
håndboldlandsholdet i går. Ved 19-19 troede jeg virkelig, det ville gå galt, men det
gjorde det ikke. Danmark trak fra, og vandt sikkert. Sådan bliver det også med Grenaa.
Vi skal bruge nogle af pengene på et nyt vartegn, der peger fremad i stedet for bagud.
Resten af pengene kan passende bruges på et nyt udstillingssted til Møllelauget, hvis
fine arbejde helt bestemt bør fortsætte, sagde Tommy Glindvad.
Store følelser for Baunhøj Mølle
Og så bølgede debatten ellers deruda' med mange følelsesladede indlæg til fordel for
en genopførelse af Møllen, mens andre mente, at man ikke burde opføre en mølle, der
bare var en tom skal uden noget indeni. Til det svarede en enkelt, John Jensen, at der
selvfølgelig skulle være noget indeni, nemlig et mølleri, og ikke nok med det,
møllevingerne skulle også snurre rundt. Den nye mølle bør med andre ord laves til et
levende historisk værksted, og John Jensen skulle nok være mand for at finde grejet, der
skal »få lortet til at køre«, som han på poetisk vis fik udtrykt sig.
Mølle-sagen afgøres endeligt på byrådsmødet på Grenaa Rådhus tirsdag den 17.
december i indeværende uge.
Grenaa Kommunes borgmester Gert Schou bød velkommen, da der onsdag aften i sidste uge var
indkaldt til mølle-høring i Kulturhuset Pavillonen. Foto: Lene Madsen
Mellem 150 og 200 grenaaensere deltog i et tiltider heftigt borgermøde i kulturhuset
omkring Baunhøj Mølle's videre skæbne. Foto: Lene Madsen
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002