Grenaa Bladet - 17-12-2002
Mølle-tilhængerne var i overtal ved høringen i Kulturhuset Pavillonen!

Mellem 150 og 200 grenaaensere gav pokker i håndbold-landsholdets EM-kamp mod Østrig onsdag aften i sidste uge. I stedet troppede de op i Centersalen i Kulturhuset Pavillonen, hvor Grenaa Kommune afviklede et borgermøde om Baunhøj Mølle's fremtidige skæbne. Og det er næppe skudt helt ved siden af at påstå, at mellem 85 og 90% af de fremmødte var tilhængere af en genopførelse af Baunhøj Mølle.

Det mindretal, der argumenterede for den modsatte holdning, kunne derfor i starten godt føle sig en anelse som de israelske bosættere på Vestbredden..! Kraftige tilråb og mishagsytringer fløj således indledningsvis ned mod de formastelige, men en myndig ordstyrer i skikkelse af teknisk direktør i Grenaa Kommune, Ulla Engel, fik sørget for god ro og orden, så alle efterfølgende kunne komme til orde uden at frygte for liv og helbred. Men at der er store følelser involveret omkring dette emne, fik man ikke desto mindre masser af eksempler på undervejs. For tilhængerne er Baunhøj Mølle nemlig en så vigtig del af deres identitet som Grenaa-borgere, at tanken om, at den ikke bliver genopført, forekommer dem at være aldeles absurd på grænsen til det vanvittige. »Bedrageri« var blot ét af de stærke ord, der blev benyttet fra talerstolen i den forbindelse. Omvendt forsøgte modstanderne af en genopførelse at fokusere på, at de penge, som man kan hente fra forsikringen, hvis man beslutter sig for ikke at genopføre Møllen - angiveligt omkring 6,5 millioner kroner - burde bruges på noget langt mere fremadrettet og visionært end en mølle, som ikke længere har anden funktion, end at være et vartegn for Grenaa. Og vel og mærke et vartegn, der skuer bagud i stedet for fremad.


2 molledebat 4 fv.jpg (5424 bytes)

Borgmesteren bød velkommen
Borgmester Gert Schou, der til sidst i borgermødet sprang ud som mølle-tilhænger ifølge »Stiften«, bød velkommen til dette borgermøde, som han havde fået byrådets opbakning til at indkalde til med følgende begrundelse:
- Den her sag handler ikke om partipolitik. Det er noget andet og større. Mølle-debatten er imidlertid druknet i sygehus-debatten, og derfor synes jeg, det er på sin plads med et borgermøde nu, så vi kan få alle synspunkter frem inden vi træffer en afgørelse i byrådet, sagde Gert Schou, hvorefter han åbnede op for fire planlagte indlæg. Egnsarkivar Børge Kjær skulle fortælle om Møllens historie, Preben Brandstrup Hansen for forvaltningen på Grenaa Rådhus skulle præsentere de indkomne forslag og redegøre for de forskellige muligheder der var omkring en genopførelse eller ej. Endelig skulle der være to partsindlæg. Ét fra formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen, der meget gerne ser Møllen genopført, og ét fra formanden for Grenaa Bevaringsforening og Grenaa Haandværkerforening, Tommy Glindvad, der synes, at pengene skal bruges til noget andet.

Møllens historie
Børge Kjær lagde med andre ord ud, og det gjorde han med en stilfærdig redegørelse af Møllens historie. Blandt andet at den var fra cirka 1882/83, idet den forrige Baunhøj Mølle brændte i 1881. At den aldrig havde været en særlig god forretning, hvilket en del tvangsauktioner vidner om. At den i 20'erne var i meget dårlig stand, blev købt af kommunen, som ikke havde andre planer med den, end at vælte den, så man kunne komme videre med den grus- og stenudgravning, som man var begyndt med på Baunhøj. Borgerne i byen var imidletid ikke tilhængere af den plan, og protester og indsigelser førte da også til, at man besluttede at bevare Møllen sidst i 20'erne. Den blev istandsat i 1931 og igen i 1950 og 1970, indtil man i 1992 nåede frem til det Børge Kjær benævnte som en ret så hårdhændet istandsættelse i 1992. Efterfølgende var alt indmad pillet ud af Møllen, og der var herefter ikke noget mølleri længere. Det var herefter således ikke muligt at vise, hvordan Møllen havde fungeret, og Planstyrelsen var faktisk dengang fremme med nogle ret så harske udtalelser i den forbindelse. Man konstaterede, at »Møllens kulturhistoriske livstråde var blevet klippet over«.
Børge Kjær udvidede derpå sit kommisorium til også at sige, hvad hans holdning til sagen er - og det var ikke populært. Men inden der væltede buuh-råb og andre mishagsytringer ned over egnsarkivarens hoved, så nåede han at sige følgende:
- I vores eget liv findes der også store tab. Vi står fra tid til anden i en situation, hvor vi mister det umistelige. Historien består også af tab, og det er helt naturligt. Noget skal ældes og træde ud til fordel for noget andet, ellers er der jo ingen historie. Så står tiden jo stille. Sådan et tab, som at miste Møllen, er noget vi skal lære at leve med, for den kan ikke erstattes af noget som helst eksisterende. Vi kan sørge og vi kan ærgre os, men vi er nødt til at give slip og leve videre uden. Ellers har vi ingen historie, sagde egnsarkivaren, som derpå var ved at blive blæst omkuld af salen.

En vindmølle på toppen af Baunhøj?
Preben Brandstrup Hansen orienterede derpå om mulighederne, og de indkomne forslag. Vælger man at genopføre Møllen, bliver der ikke tale om en helt »ny« mølle, fordi en anden mølle fra et andet sted i landet vil være udgangspunkt for genopbygningen. Vælger man noget andet ligger der forslag om at bygge et kunstmuseum på stedet, opsætte en regulær vindmølle, et vartegn eller en skulptur, »Stubben«, som Grenaa Bladet har vist tegninger af, og et stjerneobservatorium sågar.
Bente Gitz-Johansen var ikke stemt for nogle af disse forslag. Hun vil ha' Møllen tilbage!
- Vi kan få en gratis mølle med bedre udstillingsfaciliteter end vi havde i den gamle. Vi får momsen retur - mellem 1,6 og 2 mio. kr. - som bør puttes i en fond, der skal drive Møllen, og vil kunne gøre det uden udgift for kommunen i adskillige år fremover. Møllen skabte en særegen atmosfære over byen, og den er vi mange der savner. Der er også en turisteffekt i at have en mølle på Baunhøj. Rigtig mange turister har taget turen derop, selv om de ikke alle har været inde i den. Og som udstillingssted kan man vel næppe forestille sig, at der er et smukkere sted i Danmark end i en mølle på toppen af Baunhøj. Endelig er der en signalværdi overfor omverdenen i at genopføre den. Den nedbrændte mølle er blevet brugt som symbol på, at det går dårligt i Grenaa. Genopfører vi den viser vi, at vi ikke lader os slå ud af modgang, sagde Bente Gitz-Johansen, hvilket udløste et stormende bifald.

Nyt vartegn, tak!
Tommy Glindvad fokuserede i sit indlæg på, at den mølle vi får ikke engang er en kopi.
- Der ligger møller i posen rundt omkring i Danmark, og vi får én af dem. Det er jo ikke Baunhøj Mølle. Det er ikke engang en kopi. Og vi har ingen lokale møllebyggere, så der er end ikke lokale arbejdspladser i at genopføre den. Selv om vi ikke får hele forsikringssummen, så synes jeg alligevel vi skal prøve noget andet. Noget der rækker længere end blot at opføre en anden mølle. Gerne et nyt vartegn for min skyld, sagde Tommy Glindvad, og fortsatte:
- TV2 har været meget efter os, og kører en kampagne på, at det går skidt i Grenaa. Det er noget vrøvl! Vel har vi mistet mange arbejdspladser, men det er lidt som med håndboldlandsholdet i går. Ved 19-19 troede jeg virkelig, det ville gå galt, men det gjorde det ikke. Danmark trak fra, og vandt sikkert. Sådan bliver det også med Grenaa. Vi skal bruge nogle af pengene på et nyt vartegn, der peger fremad i stedet for bagud. Resten af pengene kan passende bruges på et nyt udstillingssted til Møllelauget, hvis fine arbejde helt bestemt bør fortsætte, sagde Tommy Glindvad.

Store følelser for Baunhøj Mølle
Og så bølgede debatten ellers deruda' med mange følelsesladede indlæg til fordel for en genopførelse af Møllen, mens andre mente, at man ikke burde opføre en mølle, der bare var en tom skal uden noget indeni. Til det svarede en enkelt, John Jensen, at der selvfølgelig skulle være noget indeni, nemlig et mølleri, og ikke nok med det, møllevingerne skulle også snurre rundt. Den nye mølle bør med andre ord laves til et levende historisk værksted, og John Jensen skulle nok være mand for at finde grejet, der skal »få lortet til at køre«, som han på poetisk vis fik udtrykt sig.
Mølle-sagen afgøres endeligt på byrådsmødet på Grenaa Rådhus tirsdag den 17. december i indeværende uge.

Grenaa Kommunes borgmester Gert Schou bød velkommen, da der onsdag aften i sidste uge var indkaldt til mølle-høring i Kulturhuset Pavillonen. Foto: Lene Madsen

Mellem 150 og 200 grenaaensere deltog i et tiltider heftigt borgermøde i kulturhuset omkring Baunhøj Mølle's videre skæbne. Foto: Lene Madsen

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002