Grenaa Bladet - 17-12-2002
Påsat brand i kolonihave

Der var tale om en påsat brand, da et kolonihavehus i kolonihaveforeningen »Oasen« i Grenaa gik op i flammer natten til søndag den 1. december. En 45-årig mand har erkendt at have stukket ild til kolonihavehuset. Baggrunden er den, at han egentlig - troede han - havde købt både hus af have af ejeren, men et sådant køb skal godkendes af haveforeningens bestyrelse, og her underkendte man købet. Da det efterfølgende kom den 45-årige for øre, at det var ved at blive solgt til anden side, blev han så forbitret, at han stak ild til huset, der nedbrændte mere eller mindre totalt ved branden.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002