En række indbrud |
Natten til tirsdag og onsdag i sidste uge havde
nogle indbrudstyve småtravlt i Grenaa. Det gik natten til tirsdag ud over JK Maskinteknik
på Kattegatvej, der via et opbrudt vindue fik stjålet sodavand og energidrikke.
Det har muligvis givet dem energi til at fortsætte, for også hos Fornæs ApS tæt derved
var der indbrud. Her løb man afsted med forskelligt EDB-udstyr. Herimellem en harddisk,
og da der ikke er taget back-up på denne harddisk, så savner firmaet den ganske
voldsomt, og vil meget gerne have den tilvejebragt. Der var også indbrud hos VUC på
Vestervej i Grenaa. Her løb man i hele to ombæringer afsted med henholdsvis en
fordeler-enhed til et lokalt EDB-netværk og en projector med mere.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002