Grenaa Bladet - 10-12-2002
Medarbejder-kunst på Grenaa Rådhus

Her i december måned vises der medarbejder-kunst på Grenaa Rådhus. Folkene bag Kunstforeningen på Grenaa Rådhus viser således arbejder lavet af nogle af deres kolleger.
Blandt andet vil man kunne opleve keramikarbejder af Kirsten Jørgensen - en skrubtudse, et græskar, skåle og krukker med mere - oliemalerier med Gjerrild Nordstrand som motiv af Bent Højgaard, billedtekstiler af Birthe Møller Madsen - der har hentet inspiration til disse i Corbieres i Frankrig og ved at kigge på flamingoer og på sin søsters hacienda i Spanien. Jette Tarnow står for fem oliemalerier, der alle har badepiger som tema, mens Birgit Kaarøe præsenterer tuschtegninger i form af rejseskitser fra Sicillien, Rom, Kina, Cypern - samt egne katte. Kai Hansen viser akvareller, stregtegninger og fotos - blandt andet med lokale naturmotiver som Grenaa Strand. Endelig kan man kigge på oliemalerier ved Kirsten Pedersen og akrylmalerier ved Jørn Nielsen.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002