Carl Pold signerer bøger i SuperBrugsen |
På lørdag den 14. december signerer den
pensionerede lærer Carl Pold fra Glesborg sin bog »Stednavne, sagn og minder fra Nørre
Djurs«, der udkom den 30. november. Det foregår om eftermiddagen i SuperBrugsen i
Glesborg.
Carl Polds bog er en spændende vandring i fortiden og nutiden, i fakta og overtro, tilsat
en del folkehumor. Carl Polds livslange lokal-interesse og notater er grundlaget for denne
samling, der fortæller, hvad egnens landsbyer hed i middelalderen, og hvordan navnene
skiftede flere gange gennem tiderne - samt betydningen heraf. Der omtales også byer, som
ikke længere eksisterer på landkortet. Hver by har sin egen lille historie, hvor der
både forekommer nisser og trolde, sagn og fortællinger. Desuden har Carl Pold i bogen
også fundet plads til lejlighedssange, som også knytter sig til lokalsamfundene.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002