Grenaa Bladet - 04-12-02
Steen Steensen Blicher-udstilling på biblioteket

I dagene fra mandag den 2. til lørdag den 28. december præsenterer Grenaa Bibliotek en udstilling om Steen Steensen Blicher kaldet »Fuglen og fangen«.Udstillingen om digterpræsten Steen Steensen Blicher er lavet af Blicher-Selskabet i anledning af 150-året for Blichers død i 1998.
Den giver i citater en oversigt over Blichers litterære produktion og viser eksempler på de utallige kunstnere, der gennem årene har illustreret hans værker. Blichers forhold til Gud, Konge og Fædreland er også skildret, og det samme er hans store interesse for topografien, naturen og jagten. Derimod kommer udstillingen ikke ind på hans trivielle hverdag, hvor han sloges med fattigdom og manglende forståelse fra myndighedernes side.
Blicher var 42 år da hans litterære produktion for alvor begyndte. Udstillingen viser dog hele hans livsforløb, som det bevæger sig fra Vium over Randlev til Randers, København, Randers, Randlev og tilbage til barndomsegnen ved Thorning, for så at slutte med de sidste 22 år i Spentrup.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002