Grenaa Bladet - 04-12-02
Kino's program

Grenaa Kino kan i indeværende uge byde på intet mindre end en sci-fi-tegnefilms-udgave af Robert Louis Stenvensons pirat-klassiker »Skatteøen«, der som bekendt er blevet filmatiseret et utal af gange. Men aldrig som en science fiction-tegnefilm. »Skatteplaneten« er titlen på filmen, der havde Danmarkspremiere i fredags i blandt andet Kino, og den har fået fine anmeldelser for at være både morsom og storslået i sit udtryk.
De øvrige film på Kino's program i denne uge er »Deeds« og blockbusteren »Harry Potter - Og Hemmelighedernes Kammer«. Fra og med på fredag den 6. december kan man imidlertid også opleve Niels Malmros' seneste værk »At Kende Sandheden«, der handler om hans far, Richard Malmros, som var en førende overlæge i Århus i sin tid, og som blev viklet ind i »thorotrast-skandalen«. Det gjorde ham til en bitter mand, og i filmen forsøger sønnen at vise, hvad der sker, når pressen ensidigt går efter en bestemt vinkel på en sag - uden at skele til nuancerne.




[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002