Grenaa Bladet - 04-12-02
Hans Engell-kørsel på Vibæk Strandvej

Natten til lørdag den 23. november - klokken 04.30 - skete der et solo-trafikuheld på Vibæk Strandvej i Ebeltoft.
Ved Strandlyngen kørte vedkommende bilist direkte ind i noget betonafspærrings-materiel i forbindelse med noget vejarbejde på strækningen. Bilisten havde åbenbart ikke lyst til at snakke med politiet efter ulykken, for han/hun stak af fra stedet. Dermed stak vedkommende også af fra en passager i bilen, der var kommet til skade, og som måtte en tur på Grenaa Centralsygehus. Dog var der ikke tale om skader af livstruende karakter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002