Fra Grenaa til Tasmanien i 1871
Således lyder overskriften på én af de artikler, man kan finde i 2002-udgaven af den lokalhistoriske årbog »Grenaa og Omegn - før og nu«, der netop er udkommet. Forfatteren bag hedder Ib Asmussen. Han er en særdeles aktiv og kendt skikkelse i Grenaa Egnsarkiv, såvel som i Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland, og har gennem en længere årrække forsket i sin slægt. Og det har ført ham vidt omkring. Ib Asmussen skriver i »Fra Grenaa til Tasmanien i 1871 - en udvandrerhistorie« om nogle af sine forfædre, som i starten af 1870-erne udvandrede til øen Tasmanien, der ligger syd for Australien. Udgangspunktet for historien er dette, at fire brødre ved navn Appeldorff på dette tidspunkt udvandrede til den anden side af kloden. To af dem tog med emigrantskibet »Eugenie«, der en kold efterårsdag den 20. oktober 1871 sejlede fra Hamburg. Først fem måneder senere - nemlig palmesøndag den 27. marts 1872 - ankom skibet til Hobart, hovedstaden på Tasmanien, der på dette tidspunkt var en selvstændig stat. Der var tale om en lang, besværlig og dramtisk rejse, som man kan læse mere om i »Grenaa og Omegn - før og nu 2002«. Ib Asmussens artikel er desuden et eksempel på, at Internettet efterhånden er blevet et godt og flittigt benyttet redskab for slægtsforskere til at finde oplysninger om deres aner overalt på kloden. Dette beretter han om til slut i artiklen.

Jens Anker Nielsen
Men 2002-årsskriftet indeholder selvsagt også mange andre lokale historier. Således har lægesekretær Inge Larsen udvalgt og sammenredigeret dele fra forhenværende faktor og typograf ved Grenaa Folketidende, Jens Anker Nielsens, erindringer. Efter sit arbejdsliv gik han i gang med at opbygge Grenaa Egnsarkiv, og han var dets leder fra 1972 til 1982. Han var også en flittigt skrivende pensionist indtil få år før sin død i 1998. Han blev 94 år. Artiklen bærer titlen »J. A. Nielsen - erindringer 1918 - 1970«.
»Grenaa set fra åen 1907« er forfattet af lektor Palle Schødt Rasmussen, og omhandler et billede. Grenaa Egnsarkiv blev i 1996 kontaktet af Aksel Krag-Møller fra Østbirk. En bekendt af ham havde et maleri til salg, og da motivet var fra Grenaa, ville han gerne, at det kom hertil. På egnsarkivets opfordring købte Grenaa Havn A/S maleriet, og det er nu ophængt i et mødelokale på Grenaa Havnekontor. Men nu pryder det også forsiden på dette års udgave af Grenaa og Omegn - før og nu, og Palle Schødt Rasmussen giver det tilmed et par ord med på vejen. Kunstneren bag værket hedder Viggo Helsted, der levede fra 1861 til 1926. Han kom på Kunstakademiet og specialiserede sig efter sin afgang i marinemalerier - billeder af havet.
Herefter beretter årskriftets redaktør, egnsarkivar Børge Kjær, om Den danske Væveskole i Grenaa, som naturligvis udsprang af tilstedeværelsen af Grenaa Dampvæveri, der gennem en lang periode var Grenaa's altdominerende virksomhed, men som netop i indeværende år er under afvikling.

Om bystyret og ordensmagten
Arbejdet med slægtsforskning har givet Erling Kildal fra Odense en hel del viden om Grenaa by's historie. Én af hans forfædre kom hertil i 1718 som handskemager, og slægten tæller stadigvæk mange medlemmer på Djursland. I artiklen »Ordensmagten og bystyret i Grenaa i først halvdel af 1800-tallet« fortæller han om, hvordan myndighederne i byen fungerede på daværende tidspunkt. Herunder med et særligt godt øje til sin tip-tip-oldefar, Jens Kildal, som var politibetjent i Grenaa fra 1810 til 1826. Samtidig får læserne af artiklen også et indblik i byens kriminelle miljø på daværende tidspunkt.

Skt. Jørgensgård
Ved den såkaldte Sdr. Møllegrav i Grenaa har Djurslands Museum foretaget omfattende arkæologiske udgravninger i perioden 2000-2001. Mange skeletter blev fundet sammen med en del bygningsrester af en middelalderlig Skt. Jørgensgård. Dette arbejde har inspireret Palle Schødt Rasmussen til at dykke ned i de skriftlige kilder om institutionen og dens dystre baggrund. Der var nemlig tale om et spedalskheds-hospital.
Vinnie Press Hansen og Willy Helbo fortæller for deres del om en pioner udi lokalhistorien, Severin Michaelsen Kjær, der blev født i 1843 i »Abildgaarden« i Trustrup. Han blev senere uddannet lærer på Lyngby Seminarium.
Herefter »lukker og slukker« Ib Asmussen for dette års Grenaa-årbog med artiklen om forfædrene fra Grenaa, der rejste til Tasmanien.
Traditionen tro indeholder dette års Grenaa-årbog også en året-der-gik-sektion, »Set og sket 2001 - 2002« ved Børge Kjær, ligesom der også er en opgørelse over, hvem der er død i Grenaa Kommune i det forgangne år.
Dette års udgave af Grenaa og Omegn - før og nu er den 26. i rækken. Gennem alle årene har firmaet Johnsen Offset A/S stået for bogens trykning, udgivelse og salg - således også i år - og på Grenaa Egnsarkivs vegne har Børge Kjær påny stået for årbogens redigering.

Dette maleri af Viggo Helsted (1861 - 1926) pryder forsiden på dette års udgave af »Grenaa og Omegn - før og nu«, der netop er udkommet. Her kan man se Grenaa's »skyline« anno 1907, og læg blandt andet mærke til, at man dengang kunne bryste sig af at have hele to møller. De rygende skorstene tilhører det nu hedengangne Grenaa Dampvæveri.

Carl Appeldorff fra Grenaa emigrerede som den første af flere brødre til New Zealand, men bosatte sig senere på øen Tasmanien syd for Australien. I 1871 fulgte to af brødrene efter. Herom fortælle Ib Asmussen i 2002-udgaven af »Grenaa og Omegn - før og nu«.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002