Grenaa Bladet - 18-11-2002
Fødselsdag


Kirsten Agnete Christensen, Ludvig Holbergsvej 12 i Grenaa, fylder 60 år søndag den 24. november. Hun er født og opvokset i Grenaa, og blev i sin tid udlært i den grenaaensiske manufakturforretning »Ransby«. Derpå fulgte en periode i samme branche i Det Hvide Hus i Århus. Fødebyen kaldte imidlertid på Kirsten Christensen, og hun fik job på Baltica's Grenaa-kontor, efterfulgt af et lignende job på Brdr. Jensens Skibsværft. I dag er hun ansat som beskæftigelsesvejleder på Hedebo-Centret i Grenaa. Et sted hun efterhånden har været i 19 år, og et sted, hvor hun er særdeles afholdt af såvel brugerne som det øvrige personale. Fødselsdagen fejres under private former.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002