Humoristisk skolekomedie torsdag og fredag: |
Håndholdt elev-teater på Grenaa Gymnasium
& HF
Efter de bedste dogme-principper - hvor processen ét eller andet sted er vigtigere end at
det færdige produkt ender i én eller anden forkromet udgave - præsenterer en lille flok
elever fra Grenaa Gymnasium & HF den håndholdte og totalt hjemmelavede skolekomedie -
»Ja - med maracas« - torsdag aften den 21. og fredag aften den 22. november.
De to elever, Benjamin Graneberg og Lasse Andersen, er
primus motorer på stykket, som de selv har forfattet, instrueret og leveret musik til.
Der er tale om et totalt elev-projekt, eftersom der ikke er nogen lærere tilknyttet dette
års gymnasieforestilling.
Holdet består samlet set af 15 elever, og de lover publikum en lidt gakket, ret
humoristisk og særdeles musikalsk skolekomedie, hvor skelettet i handlingen er bygget op
omkring det kendte H. C. Andersen-eventyr »Fyrtøjet«. Men også en række andre kendte
eventyr indgår i handlingen i »Ja - med maracas«. Titlen henviser til, at der er
temmelig meget med maracas i stykket...
Der kan købes billetter ved indgangen forud for hver af de to forestillinger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002