Grenaa Bladet - 18-11-2002
Spædbarn reddet ud af en brændende bil

Et solouheld med en personbil på Molsvejen mellem Grønfeld og Egens tirsdag i sidste uge, var tæt på at ende fatalt. En 43-årig kvindelig bilist fra Ebeltoft kørte galt med et spædbarn i bilen. I en venstrekurve kom bilen for langt over i højre rabat, hvorefter hun mistede herredømmet over køretøjet, der efter cirka 100 meters kørsel/udskridning hamrede ind i et træ.
Der gik efterfølgende ild i bilen, og kun en snarrådig indsats fra to tilfældigt forbipasserende bilister, reddede kvinden og spædbarnet fra at indebrænde i køretøjet. Først fik man kvinden ud af bilen, og da man blev klar over, at der også var en spædbarn i en babylift, fik man også reddet det. Spædbarnet slap fra ulykken uden at komme noget til, mens kvinden måtte en tur på Grenaa Centralsygehus for at blive behandlet for diverse skader. Blandt andet et brud på det ene ben. Men det kunne som antydet være gået langt værre.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002