SuperBrugsen i Glesborg bygger til |
SuperBrugsen i Glesborg bygger til i øjeblikket. Det sker primært for at anskaffe nogle bedre faciliteter til medarbejderne, men når jule- og nytårs-travlheden er overstået, vil man faktisk udnytte en del af de ekstra 200 m2 under tag til at lave udvidelser og forbedringer hvad angår afdelingen for frugt- og grønt og øl- og vand-afdelingen.
Men i først ombæring handler det om at få lavet nogle
tidssvarende faciliteter for medarbejderne. Det vil sige en ny frokoststue, møderum, nye
toilet- og badefaciliteter og garderober.
Der er rent faktisk ikke rigtig sket noget på dette område i de 18 år uddeleren i
SuperBrugsen i Glesborg har heddet Per Pedersen. Der er til gengæld sket alt muligt
andet, men nu var tiden moden til at få disse ting bragt i orden også.
- Da jeg ankom var vi 8 medarbejdere. I sommeren 2002 har vi været 60, så det siger
selv, at der måtte gøres noget. Og med udvidelsen slår vi to fluer med et smæk, idet
afdelingerne for frugt- og grønt og øl og vand får noget mere plads at boltre sig på.
Det fortjener de også, for de har det noget indklemt. Blandt andet får vi mulighed for
at udvide frugt og grønt til det dobbelte, siger Per Pedersen, der beder om kundernes
forståelse for de gener, der måtte opstå omkring tilblivelsen af de nye kvadratmeter.
- I denne uge vil der således blive opsat støvvæg i forbindelse med arbejdet, men vi
prøver at begrænse generne mest muligt, og arbejdet skulle kunne klares på en fire-fem
dage, så det er til at overskue for alle parter, siger Per Pedersen.
Der skal også ny gulvbelægning til i forhold til udvidelsen, men også det venter man i
udpræget grad med at få lavet indtil jule- og nytårstravlheden er overstået til
januar.
- Lige nu handler det først og fremmest om at blive færdig med byggeriet, så vi kan
tage rummet i brug, og det skulle vi kunne om en to-tre ugers tid, siger Per Pedersen til
Grenaa Bladet.
SuperBrugsen i Glesborg bygger til igen. I denne ombæring handler det først og fremmest
om at få skabt nogle tidssvarende faciliteter for personalet, men der ligger også en
udvidelse af salgsarealet hvad angår frugt og grønt og øl og vand, og venter forude.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002