Tyve jaget på flugt ved et fællesvaskeri |
Natten til mandag i sidste uge var der et par
unge tyveknægte på spil omkring et fællesvaskeri i Engdalen i Grenaa. Et lignende
indbrud - efterfulgt af et penge-tyveri - blev begået for en måned siden. Man har
reageret herpå ved at sørge for, at der ikke længere er noget at komme efter, men det
har tyvene ganske givet ikke vidst på forhånd. Så havde de nok sparet sig
ulejligheden...
Det korte af det lange er at tyvene lavede så meget larm, at de vækkede en beboer. Idet
de så sig opdaget, løb de væk fra stedet med retning mod en bil, som de benyttede til
at køre væk derfra. Alt dette skete omkring kl. 03.38, og politiet kunne selvsagt godt
tænke sig at få nys om, hvis andre måtte have set de unge mænds flugt fra Engdalen i
Grenaa denne nat. Man kan i givet fald henvende sig på 86 32 10 11.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002