Grenaa Bladet - 12-11-2002
Indbrud i sommerhuse

Det er med efterårets/vinterens komme blevet højsæson for indbrud i sommerhuse. Det er blandt andet gået ud over to sommerhuse på Fasanvænget i Knebel, som er blevet lænset for diverse værdier. TV-apparater med videre.
Indbruddene har fundet sted i tidsrummet mellem den 27. oktober og den 2. november. Noget lignende er overgået et sommerhus på Mølletoften ved Selkær Mølle i Nørre Djurs Kommune. Her har tyveknægte været inde og rode rundt på ét eller andet tidspunkt mellem den 20. oktober og den 2. november. Med sig derfra har man taget en Morsø 1440 brændeovn, et pejsesæt med messinghåndtag, et 14" TV og et ovalt vægur. Samlet værdi cirka 10.000 kroner.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002