Grenaa Bladet - 05-11-2002
Støttekoncert i Grenaa Kirke

Onsdag den 13. november arrangeres der en støttekoncert i Grenaa Kirke til fordel for bevarelsen af Grenaa Centralsygehus. Det er Projektgruppen til bevarelse af Grenaa Centralsygehus, der står bag dette koncert-arrangement, som indledes med en velkomst ved borgmester Gert Schou.
Herefter synger Optimistkoret. Talsmanden for sygehusets personale, Mette Kirk, holder derpå en tale, hvorefter Kirstine Deichgræber og sønnen Claus Deichgræber synger og spiller. Nørre Djurs Kommunes borgmester Jens Peter Jellesen holder tale efter denne optræden, hvorefter det er tid til aftenens sidste musikalske indslag ved kirkens organist Peter Arendt, hans hustru, sopranen Betty Arendt, og Stina Schmidt, der også er sopran.
Afslutningen på arrangementet er lagt i hænderne på viceborgmester Svend Brandstrup Hansen. Projektgruppen håber naturligvis på opbakning til denne støttekoncert, så der kan komme nogle flere penge i kassen til kampen for at bevare det lokale sygehus.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002