Grenaa Bladet - 05-11-2002
Sogneeftermiddag i kirkecentret med Margaret Skovsen

Torsdag eftermiddag den 7. november inviterer Grenaa Menighedsråd alle interesserede til en sogneeftermiddag i Grenaa Kirkecenter i selskab med rejsearrangør og -leder, Margaret Skovsen,
Gjern. Hun kommer denne eftermiddag til Grenaa med lysbilledforedraget »På opdagelse i Europa«.
Kirkecentret har tidligere haft besøg af Margaret Skovsen, idet hun i marts 2000 meget levende fortalte om en tur »Til midnatssolens land«.
»På opdagelse i Europa« er en lysbilledserie, der viser nogle af de mindre kendte seværdigheder i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkiet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002