John Dowland-sange i Grenaa's kulturhus |
»Flow My Tears« er navnet på én af
komponisten John Dowlands kendteste sange, og den er tema for Djurs Barok Vokalensembles
koncert i Kulturhuset Pavillonen på søndag den 3. november.
Ensemblet beskæftiger sig udelukkende med vokalmusik fra 1600- og 1700-tallet, og
musikken fremføres i overensstemmelse med datidens forskrifter. Der synges dels en
perlerække af fire- og femstemmige madrigaler med og uden lut-akkompagnement. Dels
eksempler på renæssancens foretrukne solosang: lutsangen. Hovedvægten er geografisk
lagt på England, men alle sangene beskriver forskellige afskygninger af melankoli - en
følelse, som i renæssancen var genstand for indædt dyrkelse. Og her, hvor mørket er
ved så småt at få overtaget, skulle det vel ikke volde de store vanskeligheder at
svinge med på en sørgelig sang eller to, mener Djurs Barok.
© Nørre Djurs Net 2002