GIF's junior-fodboldpiger har været på drømmetur til Italien |
Lørdag den 12. oktober over middag drog 15
glade og forventningsfulde GIF-fodboldpiger og deres ledere afsted på et ugelangt ophold
ved Garda-søen i Italien.
Her har pigerne i efterårsferien deltaget i Limone Cup, der er en international
fodboldturnering med deltagere fra flere europæiske lande. Pigerne og deres ledere boede
under opholdet på et fint hotel med halvpension inkluderet - og swimmingpool for det
tilfælde, at Garda-søen skulle være lige kold nok at bade i. Ud over at deltage i
fodboldstævnet var der også afsat tid til en tur i Gardaland, der er en stor
forlystelsespark ved Garda-søen. Desuden var der i programmet også afsat tid til at
shoppe og på en dagstur til Venedig.
Ved hjælp af et stort tilskud fra Kattegat Cup, blev det for en overkommelig pris gjort
muligt for alle pigerne at deltage, og pigernes sponsor - Danske Bank - havde desuden
sørget for, at pigerne havde noget at pakke deres fodboldtøj ned i, mens
»Skomagerhuset« og »Star Pizza« sørgede for, at pigerne kunne gå ens klædt i Limone
Cup-trøjer under opholdet.
© Nørre Djurs Net 2002