Dagens Nyheder på Grenaa bladet - 29-10-2002
11 personbiler i Ryomgård lænset for autoradioer

Natten til onsdag i sidste uge blev i alt 11 personbiler i Ryomgård brudt op, og derpå lænset for autoradioer - plus i enkelte tilfælde også for mobiltelefoner og kontanter i det omfang slige ting forefandtes. Tyveriet fra de pågældende biler koncentrerer sig geografisk om den nordlige del af Ryomgård - omkring Aksel Munchsvej og Esmarksvej. Skulle nogen have set noget mistænkelig adfærd i dette område onsdag nat i sidste uge, bedes man henvende sig snarest til Grenaa Politi på tlf. 86 32 10 11.

© Nørre Djurs Net 2002