Dagens Nyheder på Grenaa bladett - 29-10-2002
Syltegruppe i Posthavecentret

Ældrecenter Posthaven gentager sidste års succes ved at etablere en syltegruppe, der én gang om måneden skal hygge sig med at lave hjemmelavet syltetøj, rødbeder og græskar-kompot med videre. Første gang var mandag den 21. oktober, hvor der blev lavet rødbeder og julelikør, mens det næste syltegruppe-møde finder sted mandag den 11. november. Her er temaet rødkål. Interesserede kan tilmelde sig ved at melde sig hos damerne i skranken i Posthavecentrets foyer.
Det, som deltagerne ikke selv køber, vil blive solgt i centrets café.
Syltegruppens kontaktperson og koordinator er Bente Aabenhuus.

© Nørre Djurs Net 2002