| Er du tilfreds med politiet? |
1000 borgere/klienter og 600 virksomheder i
Grenaa Politikreds er via et udsendt spørgeskema-materiale blevet spurgt om, hvordan de
er tilfredse med den service, som Grenaa Politi yder på den ene eller den anden led i det
daglige arbejde.
- Indenfor de økonomiske og personalemæssige rammer, der centralt er udstukket for os,
bestræber vi os naturligvis på at være så effektive og servicemindede som muligt. For
at høre, om det er lykkedes, vil vi med denne undersøgelse gerne høre en bredt udvalgt
skare af borgere/klienters og virksomheders mening om vores nuværende serviceniveau. Det
er i den forbindelse vigtigt, at de adspurgte giver udtryk for deres ærlige mening om
vores service, uanset om man har ris eller ros til ros, og/eller forslag til
ændringer/forbedringer, udtaler politimester Jens Wacher.
Besvarelserne skulle sendes i en frankeret svarkuvert til et konsulentfirma inden den 11.
oktober, og analyse-arbejdet er således gået i gang. En rapport ventes klar inden juli
2003, og resultatet af brugertilfredsheds-undersøgelsen vil blive offentliggjort i den
lokale presse. Det er første gang man laver en sådan undersøgelse i Grenaa Politikreds.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002