| Vildsvin stak af fra indhegning |
11 mellemstore vildsvin stak af fra deres
indhegning i et skovstykke ved Gjerrild tirsdag/onsdag i sidste uge.
Vildsvinene viste sig at være til temmelig stor gene for deres omgivelser, idet de i
forbindelse med deres tid i frihed nåede at rasere en halv snes haver. Det blev et nummer
for broget for deres ejer, som i samråd med politiet valgte at skyde de løbske vildsvin
én for én. Der er med andre ord formentlig blevet trængsel i den pågældendes
kummefryser...
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002