Grenaa Bladet - 01-10-2002
Færøerne på kryds og tværs

Ovenstående er titlen på et foredrag i Dronningens Ferieby torsdag aften den 3. oktober, der er arrangeret af Foreningen Norden. Der startes med en 35 minutter lang videofilm med unikke naturoptagelser fra Mykines i vest til Dalur i øst.
Fra Sumba i syd og til Vidareidi i nord. Der sættes fokus på fuglefjelde, fårehold, folkeliv, kulturarv, kædedans, udflugter og stemninger sommer og vinter. Undervejs vil filmen blive kommenteret af færingen Pall Michal Jensen, der nu er bosiddende i Grenaa. Han vil efter filmen også kunne besvare spørgsmål om de spændende øer i Nordatlanten. Der er gratis entré, men man skal slippe en skilling for kaffen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002