Mandskor for hele Djursland søges stablet på benene |
Alle sangglade mænd - i alle aldre og fra hele
Djursland - opfordres til at møde op i musiklokalet på Rønde Skole onsdag aften den 18.
september. Indbyderne er skoleleder Ingerlil Johansen fra FOF, som på opfordring
fra korleder, organist, cand. mag. Kjeld Jensen - som er tilflytter til området fra
Aalborg - tilbyder alle sanglade mænd på Djursland en mulighed for at dyrke deres
interesse.
Der udbydes hele tre tilbud: Nemlig et madrigalkor, stemmetræning og sidst men ikke
mindst et mandskor. Især muligheden for opstart af et rent mandskor på Djursland har
store bevågenhed og opbakning fra Dansk Sanger Forbund. Jørn Hoffmann, Golfhøjen 11 i
Ebeltoft, sidder i DSF's landsbestyrelse, og er som sådan repræsentant for alle gode
tiltag indenfor mandskor i Danmark.
- Det nærmeste mandskor findes i Hadsten, og hele Djursland ligger således åbent for et
sådant tiltag. Da de seneste teorier bekræfter, at man kun kan synge, når man er glad,
kunne medvirke til, at hustruer, kærester og andre med stor indflydelse på mænd, også
anbefaler »sure mænd« i at møde op, for sang gør glad. Så stå sammen omkring Kjeld
Jensen's initiativ med at få et heftigt og begejstret mandskor stablet på benen, siger
Jørn Hoffmann.
DSF tilbyder for sin del medlemskor weekend-kurser - for mandskor og enkeltpersoner - samt
ikke mindst samarbejde for korledere med henblik på landsstævner og samarbejde med kor i
ind- og udland.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002