Grenaa Bladet - 10-09-2002
Christian Gleesborg på »Aftenstjernen«

Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa byder på Christian Gleesborg solo fredag den 13. september. Gleesborg er efterhånden en rutineret herre på den danske folkemusikscene. Siden 1986 har han rejst landt tyndt i forskellige musikalske sammenhænge. De seneste år også i udlandet. Chr. Gleesborgs speciale er irske og skotske ballader, men efterhånden har han også stiftet bekendtskab med temmelig mange andre grene af folkemusikken såsom oldtime/bluegrass og country. Instrumentering er hovedsagelig guitar, mandolin og spansk lut. Dertil kommer en del småinstrumenter som jødeharpe, mundharpe, bodhran og æggeskeer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002