Flot 2. plads til GCC-veteran |
Ved forrige weekends cykelløb i Århus - på en
kuperet og teknisk krævende rute - blev det til en flot 2. plads til H 50-rytteren Peter
Hilmer. Da rytterne gik ud på sidste omgang fik 9 ryttere revet sig løs -
heriblandt Peter Hilmer. Disse 9 fik etableret så godt et samarbejde, at de holdt til
mål, hvor Hilmer kune blev slået af den jyske mester, Ole Nielsen, i spurten.
B-rytteren Lau Kierulff kæmpede flot og fik en pæn placering som nr. 12. Lau kom i mål
kort efter en udbrydergruppe på 10 mand. Han rev sig sammen med en anden rytter fri af
feltet få kilometer før mål, og holdt lige netop hjem - hidsigt forfulgt af
hovedfeltet, hvor Kenni Schmidt kørte en god spurt, men dog desværre måtte nøjes med
en placering lige uden for præmierækken.. De øvrige ryttere fra Grenaa Cykle Club -
Jørgen Pedersen i H 50, Claus Hansen i begynder-rækken og Roy Andersen i C-rækken - kom
alle ind med hovedfeltet. Klubbens to Ungdom 1-ryttere var i denne weekend til
Landsmesterskaberne på Sjælland, og de gjorde det begge ganske udmærket. På den 25 km.
lange enkeltstart blev Jesper Hansen nr. 19 og Daniel Maagaard nr. 24 ud af 70 ryttere.
Ikke så ringe endda af de to taltentfulde Grenaa-ryttere. I landevejsløbet blev det for
begges vedkommende til en placering midt i feltet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002