September måneds kunst i kulturhuset |
September måneds kunstudstilling i Kulturhuset
Pavillonen i Grenaa består af værker af billedkunstneren Hanne Smidth fra Solbjerg.
Hendes værker kan beses i kulturhusets foyer og lille galleri med videre måneden ud.
Hanne Smidth er uddannet fra Erik Clemmensens malerskole, Kunstakademiets malerskoler -
ved professorerne O. Rude og Niels Lergård - Grafisk Skole hos Holger Jensen og Erik
Lagoni. Endvidere er hun uddannet som kunstpædagog på Kunstakademiet hod professor Helge
Bertram. Hun har været på studierejser i Frankrig og Italien, og har blandt andet
udstillet på Charlottenborg, Den Frie (flere gange), Tisvilde Kunsthåndværk,
Espergærde Bibliotek, »Magasin« i København, Ry Rådhus, »Ballegård« ved Randers,
Ålborg Medborgerhus, »Huset«, Handelsbanken Ålborg, Ålborg Kommune, Kommunedata, HK
Ålborg/Århus, »Vinduet«, »Café 8«, Galleri Gl. Strand, Nordjyllands Kunstmuseum og
diverse kunstforeninger. Hun har solgt værker til Ålborg Kommune, Kommunedata, Statens
Kunstfond, Nordjyllands Kunstmuseum og diverse kunsforeninger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002