Grenaa Bladet - 03-09-2002
Loppemarked i Hammelev

loppe4fv.jpg (18122 bytes)

I den kommende weekend - den 7.-8. september - er det blevet tid for det årlige loppemarked i og omkring Hammelev Forsamlingshus i Hammelev.

Det er påny Hammelev Bylaug og Hammelev IF, der står bag det sædvanligvis meget velbesøgte loppemarked, der får den lille landsby lidt uden for Grenaa til at stå på den anden ende.
Der gøres et stort nummer ud af at pæsentere de mange forskellige loppe-effekter på smukkeste vis, så loppemarkedet i Hammelev påny kan kalde sig for »Djurslands flotteste loppemarked«.
Én af de ihærdige Hammelev-borgere bag loppemarkedet hedder Henry Slemming, og han kan fortælle, at op mod 100 frivillige er i aktion i ugen op til og under selve loppemarkedet. Det vil sige i aktion med at indsamle og sortere effekter, stille telte op og meget, meget andet. 100 mand af huse må siges at være en pæn opbakning i en lille landsby med ikke ret meget mere end 50 husstande. Henry Slemming siger da også, at det giver hele Hammelev et stort løft at være sammen omkring den store opgave det er at afvikle et loppemarked i denne størrelsesorden.
Overskuddet fra loppemarkedet går til foreningsarbejdet i byen.

I den kommende weekend - den 7.-8. september - er man klar til afviklingen af det årlige loppemarked i Hammelev i og omkring Hammelev Forsamlingshus.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002